Clickbait: Når (lokke)midlet skader målet

Målet helliger midlet – men når det kommer til lokkemidlet clickbait, skader midlet faktisk målet.

Interessen for clickbait har kun været stigende de sidste fem år. I jagten på din opmærksomhed, forsøger virksomheder, aviser og andre markedsføringskonkurrenter at få dig ind på diverse hjemmesider ved at bruge clickbait. I bund og grund er clickbait sensationelle, fængende overskrifter, der udelader information og pirrer vores menneskelige nysgerrighed. De skaber en ”jeg MÅ se hvad det er for noget”-reaktion.

I kommunikationsfaglige ører lyder det nok ufornuftigt for et brand at sensationslokke potentielle kunder, og alligevel hylder sociale medier og marketingafdelinger antal visninger og click-through-rate som vigtige succesparametre for online indhold.Men vi bør gøre os helt andre overvejelser, når vi skal skabe trafik og måle hjemmesiders eller SoMe kampagners succes.

Spørgsmålet er simpelt:

Vil du helst have 1000 visninger af dine produkter uden effekt? eller Vil du have 100 visninger og 10 henvendelser på dit produkt?

Du skader dit brand i jagten på salg

Clickbait kan virke som en god ide, fordi jo flere der ser din side, desto flere potentielle interesserede købere ser dit produkt og så stiger dit salg… ikke?

Det simple svar fra et kommunikationsfagligt perspektiv er NEJ. Hvorfor? Det er der to rigtigt gode grunde til.

Først og fremmest fordi vi som mennesker ikke bryder os om at blive lokket. Vi føler, at vi bliver snydt af clickbait, der lover meget mere end det egentligt er. Vi stoler ikke på dem, der snyder os – eller i det her tilfældet, clickbaiter os. Og vi har slet ikke lyst til at købe noget af dem. 

”Når du lokker en forbruger til dit online indhold ved brug af clickbait

falder dennes syn på dit brands troværdighed og lyst til at købe dine produkter.”

Vil du have besøgende eller interesserede?

Den anden gode grund er, at brugen af clickbait-overskrifter tiltrækker et andet publikum end dem der reelt set er interesseret i dit produkt. Øget antal af visninger skaber større synlighed jovist, men ikke nødvendigvis mere engagement og dermed salg. 

Lad os se lidt nærmere på to forskellige typer af hjemmesidebesøg, som online indhold kan afføde: besøgende og læsere.

Besøgende er dem, der kommer forbi din hjemmeside ved en misforståelse, måske fordi de tror, du har andre produkter, eller fordi du har clickbaitet dem derind. De smutter derfor hurtigt igen.

Læsere er dem, der reelt set er kommet ind på din hjemmeside, fordi de gerne ville derind. De har taget et oplyst og bevist valg om at reagere på dit indhold. De tænker, at dine produkter kan hjælpe og de bliver hængende, fordi de er nødt til at læse produktbeskrivelserne, hvem du er og hvilken erfaring du har fra tidligere. De er interesserede – og det er dem du kan konvertere til et salg.

Lad folk vælge om de vil klikke – så bliver de hængende og køber

Næste gang du skal vurdere jeres marketingindsats, så drop clickbait og CTR. Det er så godt som intetsigende, hvis dit mål med indholdet har været alt andet end at vække kortvarig nysgerrighed.

I stedet viser tallene, at du bør fokusere på den mængde tid folk bruger på din hjemmeside. Jo længere tid de bruger – desto større chance er der for at dit indhold bliver læst, hvilket i sidste ende skal være målsætningen for at have en hjemmeside. Indhold der bliver læst, er mere værdigfuldt end indhold der bliver set og glemt. Og når besøgende læser dit indhold, får de et mere positivt syn på dig og større lyst til at købe dit produkt.

Analog

Analog

Analog er et digitalt kommunikationsbureau med en dyb overbevisning om, at i den online jungle er der behov for at kommunikere med et klart udtænkt formål og strategi. Gennem rådgivning, design og undervisning hjælper vi virksomheder med at træde frem i lyset, blive set og forstået.

Kunne du li' hvad du læste?

Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på facebook
Del på Facebook
Scroll to Top