Må jeg bede om din opmærksomhed, tak?
Det er lidt fantastisk, at du er landet på denne blog. I virvaret af de omkring 5.000 indtryk du skal igennem i dag, er jeg lykkedes med at fange din opmærksomhed. I dette øjeblik, i dette lille hjørne af internettet, har du valgt at klikke ind forbi denne artikel skrevet til Cph Business Alumni af Analog.
Du vil sandsynligvis klikke videre, inden du har læst blot 20% af artiklen. Så lad mig give dig det vigtigste budskab først: Du skal tage magten over hvem og hvad der optager dig. Det er ikke helt nemt. Men det er nøglen til succes i Opmærksomhedsøkonomien.
Baggrunden for min taknemmelighed over din opmærksomhed, er den stigende kamp er for at presse budskaber og indtryk ind i din hverdag. Som forbruger er du mål for firmaer og teknologier, der intenst kæmper om at være lige præcis det, som der optager dig. De kender mere og mere til dig, og kan ved hjælp at uanseelige datamængder finde lige præcis de informationer frem, der fanger og fastholder din opmærksomhed.
Interessant nok handler overhovedet ikke om hvad du bruger din tid på, men om hvad der optager dig imens. Så du kan fint sidde til et seminar, i et tog, hjemme på sofaen med familien eller for den sags skyld bag rattet i din bil, alt imens internetmedierne lokker dig til at deponere din opmærksomhed i deres varetægt. For det er her, hvor du bliver påvirket til endnu et køb – og ikke i den analoge, offline, fysiske verden.
Fra adfærdsteknologi til opmærkshedsøkonomi
Kampen om vores opmærksomhed er imidlertid ikke ens for alle målgrupper. Udviklingen af den adfærdsteknologi, der ligger til grund for opmærksomhedsøkonomien, har længe haft et fokus på særligt den købestærke unge generation. Siden årtusindskiftet er vores opmærksomhed gledet væk fra de traditionelle medier såsom fjernsynet og aviser, og ind i spilverdenen, i browservinduet eller på vores mobile enheder – og igennem hele denne udvikling har det til hver en tid været de yngste på forbrugsmarkedet, der har været mest udsat og mest modtagelige overfor de nye kommercielle måder at forstyrre os på.
Den tendens skaber en tydelig konflikt på tværs af generationer, da de digitale forstyrrelser ofte bliver fejlfortolket af arbejdsgivere, forældre, undervisere og øvrige repræsentanter for den ældre og mindre digitale generation. Her tror man fejlagtigt, at det er ’unge nu til dags’, der ikke besidder en evne til at koncentrere sig og være tilstede i det fysiske rum – alene fordi deres opmærksomhed er på mobilen el.lign. Men det kan den unge generation sagtens! Kampen om deres opmærksomhed er på et helt andet niveau, da flere unge besidder en evne og interesse for at bevæge sig på flere medier. Men det kan selvsagt have en slagside; at man mister kontrollen med medieanvendelsen.
Du har magten
Dermed kan vi vende tilbage til det vigtige budskab. Du skal tage magten over hvem og hvad der optager dig – og du skal gøre det samme for dit publikum. Hvis man tøver overfor denne del af den digitale udvikling, vil man ende med fejlslutninger og manglende modstandsdygtighed overfor internetmedierne.
Det måtte TV2 erkende sidste år, så de indførte et såkaldt reklame-bingo i deres TV-reklamesektion. Her kan TV-seerne, der troligt havde kigget på reklamer for vaskemiddel, ferierejser og blødt toiletpapir siden TV2 startede i 1989, nu vinde præmier ved at deltage i en undersøgelse på mobilen om hvilke reklamer de netop lige havde set. Det virker lidt tosset, men TV2 Reklame var tvunget til at gøre noget. De havde opdaget konkurrence om opmærksomhed og havde behov for at engagere deres publikum. Så kunne de sikre sig, at reklamepauser ikke tabte opmærksomheden fra deres publikum til internetmedierne.
Eksemplet fra TV2 Reklame viser, at kravene til at vinde andres opmærksomhed er stigende. Men det betyder så langt fra, at kampen er tabt. Kravene betyder alene det, at vi alle bør tage vores konkurrencesituation op til overvejelse. Som underviser ved jeg selv, at det kan være svært at komme igennem til alle kursisterne hele tiden. Men lykkedes man med at gøre undervisningen engagerende og relevant for kursisterne, så vil hovedparten af opmærksomheden være på undervisningen. Igen, det er ikke nemt. Derfor bør man fortløbende se på nye undervisningsformer – ligesom internetmedierne konstant arbejder på at forbedre deres adgang til opmærksomhed.
Hvem formidler du til?
En lignende refleksion bør du gøre på vegne af dit publikum – hvilket vil sige alle dem, som du ønsker at formidle til. Det kan være dine kollegaer, kunder eller kursister. Hvis du ikke er mere interessant eller engagerende, end det dit publikum kan finde på deres mobil, så bliver dine budskaber (og du selv) fravalgt i strømmen af informationer.
Og ja, det er aldrig en rar ting at blive fravalgt. Det kan få selv de mest selvsikre typer til at gøre drastiske ting, såsom at bede publikum om at slukke mobilen – gentagende gange – eller komme med sarkastiske kommentarer under et møde. Den slags sociale overgreb på mobil-snigerne er en fælde du for alt i verden må undgå. Du må ikke få den opfattelse, at du kan kræve andres opmærksomhed. Der er alt for stort et udbud i opmærksomhedsøkonomien til, at du kan kræve en efterspørgsel fra dit publikum.
Tak for din opmærksomhed!
Således vil jeg også dukke og takke for din opmærksomhed. Siden du kom så langt i bloggen, må der have været det helt rette match mellem dine budskaber – og din interesse. Så nu vil jeg anbefale dig at sætte dig lidt tilbage i stolen, og giv en tanke eller to til din position i opmærksomhedsøkonomien. Hvilke krav stiller du til det, der skal optage dig? Og hvilke krav stiller dit publikum? Tag dig en tænkepause, og giv dig selv noget af din egen opmærksomhed.
