KonMari din kommunikation đź’®

Ryd op i dine digitale kanaler

Hvis du ikke har levet under en sten det sidste stykke tid, er du sikkert stødt på oprydningsfænomenet Marie Kondo, der har taget internettet med storm. Vi har også ladet os inspirere af den japanske organiseringsguru og har udviklet 4 trin til, hvordan du kan rydde op i dine digitale kanaler.

Har du ikke har set med, så er KonMari-metoden, kort fortalt, en slags humanistisk, hverdagspraktisk LEAN. I bund og grund går det ud på at rydde op, men det er også en metode til fremadrettet at holde orden i sine sager – og værdsætte det, du har. En af de medvirkende i oprydningsserien, siger: ”Jeg vil gerne ha’ tingene mere enkle, så jeg ikke skal blive så stresset.” Og det er vi sikkert mange, der ønsker os.

Derfor vil vi foreslĂĄ dig at bruge vinterferien til at rydde op i dine digitale kanaler. SĂĄ snup en kop kaffe, flyv op i helikopteren og overvej dine digitale kommunikationskanaler. Og det gør du nemt ved at følge vores KonMari-inspirerede principper. 

Step 1: Skab overblik

Det er først når du bliver konfronteret med alt det, du har, du indser, hvad du skal gøre, siger Marie Kondo. Målet er ikke, du skal kaste alle dine ting bort, men at blive bevidst om dine ejendele. Så start med at lave en liste over alle dine digitale kanaler. Fx:

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • YouTube
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Soundcloud
  • Vimeo
  • Flickr
  • Jodel
  • Tumblr

Step 2: Udvælg de kanaler, der ”gør dig glad”

Hvis en kanal ikke bidrager positivt, og hvis tanken om kanalen giver dig en negativ association eller dårlig samvittighed over, at du aldrig udkommer med noget, skal du overveje, om det er rigtigt for dig at være tilstede der.

Måske du har en Twitterprofil, der ligger på internettet og roder? Hvis du aldrig bruger den, så kan du måske med fordel slette den? Vær til stede, der hvor det giver mening for dig. Fx er nogle politikere gået fra Facebook til at bruge LinkedIn og Instagram, for at komme væk fra hadet, de har oplevet på Facebook. Hvis du mest deler billeder, er det måske Instagram du skal beholde? Det kan føles farligt at slette platforme, fordi du frygter at savne det, du smider væk. Men bagefter, du har gjort det, viser frygten sig ofte at være ubegrundet. Dem, der har valgt Facebook fra, føler ikke, de mangler noget at lave 20-40 gange om dagen. Snarere tværtimod.

Step 3: Sig tak

Hvis du nu beslutter dig for at slette din Facebook-profil, så sig tak til dine følgere og venner, inden du smider dem ud. Sig tak til al for al den glæde, dine venner har spredt hos dig.

Step 4: Udnyt potentialet i din digitale kommodeskuffe

Når du har udvalgt de kanaler, som bidrager positivt til dagligdagen, så skal du ”folde tøjet”, så det faktisk passer i kommoden. Med det mener vi, at du skal udforme dine budskaber og din kommunikation, så det faktisk passer til den kanal, du har valgt at bruge.

NĂĄr du har sorteret i bunken af digitale kanaler, kan du tænke over, hvilke budskaber du gerne vil bringe glæde og berige verden med? Marie Kondo spørger: ”Kender I følelsen af, nĂĄr noget giver glæde?” MĂĄske er det ikke holde-en-hundehvalps-følelsen eller følelsen af at have sit yndlingstøj pĂĄ, dine budskaber skal vække hos andre, men det er værd at tænke over, hvad der er reelt indhold. Hvad kan noget, som det hedder for tiden?

Resultat = Værdsæt dine kanaler på en ny måde

Ligesom Marie Kondo anbefaler alle at beholde de ting, som gør en ægte glad, skal du også sætte pris på dine kanaler. Det vigtigste mål med oprydning er at lære at sætte pris på det, man har. Når du er færdig, skulle du gerne sidde tilbage med en følelse af overblik og ikke mindst taknemmelighed for de kanaler, du har, og de mennesker, der følger med i din færden på dem.

KonMari-metoden er ikke kun anvendelig for dine egne kommunikationskanaler. Virksomheder og organisationer bør med samme metode revidere deres digitale tilstedeværelse, og fokusere kræfterne pĂĄ de platforme, der giver værdi at være pĂĄ. SĂĄ der er lidt at tage fat pĂĄ, nĂĄr du er tilbage fra vinterferie. 

Linnea Fonfara

Linnea Fonfara

Linnea er Analogs bedste bud på en retfærdighedsaktivist. Hun vil gå langt for at sprede dit gode budskab, og hvis du ikke selv kan formulere budskabet helt skarpt, hjælper hun også med det. Linnea er Analogs førende indholdsproducent, uanset hvilken kanal du ønsker indhold til. Hun er en elegant ørn, der forstår nuanceforskelle i sprog, og så ved hun lige præcis, hvor kommaet skal sættes.

Kunne du li' hvad du læste?

Del pĂĄ linkedin
Del pĂĄ Linkdin
Del pĂĄ facebook
Del pĂĄ Facebook
Scroll to Top